Du skal ikke være andre end DIG

I dette blogindlæg berører jeg tendensen til at sammenligne os med hinanden og hvorfor vi i stedet skulle forsøge at finde inspiration fra dem omkring os. I min optik er der nemlig en betydelig forskel. Det ene giver os nærmest intet (eller jo, ofte noget riiimelig negativt...) - det andet kan modsat øge og berige vores livskvalitet og trivsel.

Lad os nu sige, at jeg er mig - Mette - der lever et liv, hvor jeg skal tænke over min økonomi temmelig meget, jeg har som menneske stort behov for at være alene med mig selv for at lade op og finde ro. Jeg agerer samtidig også udadvendt på mange andre måder, er utrolig kreativt tænkende og har ligesom alle andre mennesker behov for at have mennesker i mit liv, der elsker og holder af mig. Jeg har (som mit liv er i skrivende stund) begrænsede ressourcer og betydelige følgevirkninger fra stress og belastning i mit privatliv.

Det gør at jeg hver dag bliver nødt til at indrette mit liv bedst muligt efter dette, så jeg på netop den måde kan jeg leve mit bedste liv og samtidig være mor/kæreste etc.

Det ovenstående er ultrakort skitseret, for vi er som mennesker komplekse og kan og skal ikke puttes i kasser.

Jeg - Mette - kigger nu ud i verden og ser på min nabo, medforældre i skolen, mine venner/bekendte, familiemedlemmer (sæt selv ind...) og ser med dette sammenlignings udsyn, at de har et stort rådighedsbeløb økonomisk, der gør at de måske har kunnet købe en bolig, de har eventuelt mulighed for at tage deres børn på ferier og i biografen uden at skulle overveje og gennemgå resten af måneden 100 gange, lægge budgetter for at spare op - før de træffer en beslutning. De kan varetage et job og har muligvis en ballast i et netværk, måske har de endda en familie/forældre, der støtter dem, hvis de bliver syge eller hverdagen, af diverse årsager, ikke lige hænger sammen. De er måske to voksne og ikke én, eller også er de to forældre, der kan finde ud af at samarbejde og vise respekt på trods af et brud.

Hvis jeg kigger på det her opdigtede eksempel (der selvfølgelig igen er simplificeret helt vildt, jeg ved det!) og tænker “Sådan skal/burde jeg også kunne være, gøre, handle, agere etc. for at være et værdifuldt menneske” - så er det, sammenligningen på ingen måde bidrager til min trivsel og min følelse af værd. Jeg nedbryder faktisk bare mig selv, for jeg er jo MIG med min specifikke livssituation, ressourcer, omstændigheder, vilkår og IKKE min nabo, søster, ven/veninde, kollega, medforældre i skolen...

Vi skal virkelig huske på, at den sammenligning som vi alle kan komme til at falde ind i, ikke gør os ret meget godt. For det første, så kender vi nærmest aldrig hele sandheden om den person, vi sammenligner os med og for det andet, så skal vi huske på, at vi ikke selv er fuldstændig herre over hvilke livsvilkår, vi bliver “givet”. Det er utrolig få ting, vi selv kan styre her i livet og så er der rigtig rigtig rigtig riiiigtig meget vi altså på ingen måde har nogen form for kontrol over. Derfor skal vi ikke lægge den tunge byrde af ansvar på os selv i selvbebrejdelse over, at vi IKKE kom ind i præcis samme livsbane som det meget forenklede eksempel på det (næsten) perfekte liv, jeg beskrev ovenfor.

Det perfekte liv eksisterer ikke, det perfekte menneske eksisterer ikke og vi kan ikke bruge den sammenligning til andet end at torturere os selv med pinefulde tanketæsk! Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i det vi har til rådighed og sådan som det nu engang er.

Vi mennesker - særligt her i den vestlige verden og lille Danmark – kan godt komme til at bilde os selv ind, at vi er usårlige. At det, der skete med vores kollega, det kommer ikke til at ske for os. Vi kan have tendens til at tro, at vi bare kan skabe et smukt og trygt harmonisk liv, hvis vi er stærke nok og bare vil det og på den måde ikke blive ramt af livet. Men det KAN vi bare ikke vide. Livet omkring os er så komplekst og vi er alle mennesker af kød og blod – det vil sige: sårbare væsner

Vi kan (vil) alle komme til at opleve, at kursen på vores livsbane pludseligt eller over tid forandrer sig, fordi det er sådan livet er. Og ved at naturliggøre det, at vi er sårbare væsner alle sammen og at der vil kunne ske forandringer for os alle - så ville vi kunne leve meget bedre i balance med både det lette og det tunge og med hinanden.

Sammenligningen med de fornævnte eksempler har en pris, som på ingen måde er værd at betale for nogen. Jeg er den, som jeg er - med den unikke sammensætning af komponenter som nu engang er blevet mig givet. Jeg KAN ikke sammenligne mig med andre, for jeg er ikke dem og de er ikke mig. Så enkelt er det faktisk!

Vi skal ikke forlange af hinanden eller os selv, at vi skal kunne mønstre de samme ting, elske de samme ting, have de samme evner, have ens personlighedstræk, have samme præferencer i forhold til opfyldelsen af det gode liv. Det gode liv kan se ud på så uendelig mange måder.

Jeg kender selv tendensen til at sammenligne og det er ofte, når vi er ramte på vores selvværd, at det udfolder sig. Selvom jeg på mange måde slet ikke er bange for at stikke ud, så er jeg blevet det efter at have oplevet at falde dybt med meget massive konsekvenser af det – netop fordi jeg har oplevet at blive sat i kasser, stemplet OG at mine sårbarheder/skævheder er blevet brugt imod mig.

Vores sårbarheder skal ikke bruges imod hinanden eller os selv. Vi skal lære at leve med dem, lade dem være der og respektere dem.

Ingen mennesker fortjener at leve i frygt for at stikke ud eller falde igennem, uagtet hvad skævhederne måtte bestå af.

I stedet for at sammenligne og på den måde putte både andre og os selv i kasser, så kan vi forsøge at lade os inspirere af hinanden og glæde os over vores forskelligheder i stedet for at tynge os selv ned på grund af dem. Vi skal ikke være som de andre, vi skal bare være os selv – og hvem ved, måske sidder der modsat en kollega, ven/veninde, bekendte etc. lige nu og omvendt laver den sammenligning med dig, fordi du i dig selv lever et helt anderledes liv end dem.

Lad os forsøge vende sammenligningerne og i stedet lade os inspirere af og respektere hinanden, så vi på den måde kan berige og gavne hinanden i stedet. Hvis vi går den vej, vil vi alle føle en meget større plads, værdi og frihed her i verden – det er min helt klare overbevisning!

Jeg håber inderligt, at du kan bruge dette til at give dig selv og dine helt særlige evner/ressourcer/skævheder et kæmpe varmt og kærligt klap på skulderen.

Den eneste du skal være er DIG <3

Kærlig hilsen

Mette