Yeaahhh, det er fredag!!
- Mette Mulbjerg
- 17. mar. 2023
- 2 min læsning
Opdateret: 15. jun. 2023
Fredag er en perfekt dag at gøre noget godt for sig selv (ligesom alle andre dage i øvrigt...). Så er der ét eller andet (det må gerne være småt), du måske kan gøre for dig?

Det kunne være lige at snuppe en buket blomster med resten af indkøbene, der måske alligevel får dig ind gennem dørene til supermarkedet i dag.
Det kunne være så simpelt som at sætte sig på en stol udenfor (eller ved et åbent vindue) med et tæppe omkring sig og en kop varm kaffe/the mellem hænderne og bare nyde at solen strejfer dig i momenter.
Et tredje forslag kunne være at trække vejret dybt med lukkede øjne blot tre, fire, fem gange - at stoppe op og lige mærke, hvad der vil gøre lige præcis dig godt. For hvis ikke du lige ved det, så skal vi øve lidt og så bare stol på dig selv og gå med den første indskydelse, der kommer til dig.
Det kunne også være at prioritere en god film i aften, hvor du gør stemningen rar omkring dig - i samvær med eller uden andre, lige det du har mest lyst til.
Eller det kunne være at holde en lille fest - med dig selv eller andre - hvor du bare giver lidt slip i det hele for en stund.
Kun fantasien sætter grænser, så bare eksperimentér derudaf. Hvad der virker for os hver især er forskelligt, fordi vi er: forskellige!
Så gør det, som gør DIG godt UDEN tanke på nogen andre og hvad de eventuelt måtte mene er bedst for dig.
DU ved, hvad der er bedst for DIG🤘
Rigtig god fredag med hvad end du vælger at gøre ...eller ikke at gøre❤️
Kærlig hilsen
Mette

Kommentarer